Global Teenager 2014/2015

Global Teenager 2014/2015

onsdag den 3. juni 2015

Sidste undervisning

Vi har i dag haft vores sidste globaltimer. Vi startede med at arbejde på løsningsmuligheder til konflikten. Vi fik fire punkter,som skulle indgå i vores løsning. De fire punkter som skulle overvejes var: 
- Bosættelser
- Flygtninge
- Jerusalem
- Grænser 
Et af kravene var, at løsningsforlaget skulle kunne accepteres af begge parter. Et andet var, at forslaget skulle være bygget på facts. Fordi kravene til en løsning som skal gøre alle tilfredse, er så høje, gik det hurtigt op for os at det var umuligt at komme med en realistisk fredsløsning. 

I de sidste timer var der forskellige muligheder, der var bl.a. mulighed for at skrive brev til sig selv, at aflevere pantflasker som er samlet i løbet af året og sætte sig ind i manuskript og Prezipræsentation til vores fælles foredrag. En gruppe har også været igang med et salg af bøllehatte, som skulle bestilles hjem. Samtidig skulle der laves en evaluering af vores tur til Palæstina.

Inden vi sluttede af så vi en udsendelse om Bubber som besøgte israelere og palæstinensere. Han interviewede folk fra begge sider for at fortælle om deres holdninger og vilkår. 

Vi sluttede af med at skulle fortælle, hvad vi hver især har lært som Global teenager. 
Sætningerne skulle starte med; ”Fordi jeg har været global, har jeg lært…” det som gik igen var især sætninger som:
en hel masse om konflikten.
at være nuanceret og tage stilling.
at det nærmest er umuligt at finde en løsning.

Vi har haft en masse lærerige og spændene oplevelser og undervisningstimer. Det har givet os lyst til at holde os opdaterede omkring konflikten i Israel og Palæstina. Det har gjort, at vi er begyndt at  interessere os endnu mere for omverdenen og andre menneskers liv og kultur.


Af Simon Møller og Emma Kviesgaard

torsdag den 21. maj 2015

En tidligere udenrigsminister kiggede forbi


Torsdag d. 23. april slog Villy Søvndahl et smut forbi Nørre Nissum Efterskole i en times tid for bl.a. at fortælle og udtrykke sine holdninger om konflikten mellem Israel og Palæstina, der hærger i Mellemøsten.
Besøget lød på halvanden times foredrag for de forskellige efterskoleelever, der indgår i det valgfrie projekt Global Teenager, som tager udgangspunkt i at give unge indsigt i den mellemøstlige konflikt, for at de på længere sigt, erfarer og får øjnene op for at verden er skæv og ikke just altid er en dans på røde roser.
Efter skoleprojektets rejse til Palæstina og Israel i marts måned har eleverne bl.a. arbejdet meget med de forskellige samfundsproblemer, kulturoplevelser og indtryk de fik og oplevede under turen.
Besøgets indholdDa Villy Søvndahl efterfølgende besøgte efterskolen en torsdag formiddag, startede han foredraget ud med at opridse konfliktens historie og samtidig give en politisk synsvinkel på konflikten. Her fortalte han bl.a. om USA og EU’s rolle. Det gav en klar opfattelse af, hvor svært det kan være at løse en konflikt, for at begge parter kan fungere. Villy kom også med forskellige mulige løsningsforslag, deriblandt ideen om en 2-statsløsning. Derudover fortalte han også om den internationale påvirkning af konflikten, mens han også dykkede ned i specielt Danmarks rolle i konflikten, hvilket bl.a. bød på forklaringer om boykotning af israelske bosætteres varer. Han besvarede både personlige såvel som faktuelle spørgsmål fra elevernes side.
Afslutning
Besøget blev sluttet af med en stor tak for Villys besøg, hvor Nørre Nissum Efterskole havde købt et æbletræ til gengæld for oplægget.

Af Anna Sofie Kiel Ørom og Ida Villensgaard, elever på Nørre Nissum Efterskole.

torsdag den 16. april 2015

Torsdag d. 16 april

I dag startede vi ud med at gennemopfriske vores viden om konflikten med en quiz. Der var kamp til stregen, men Solvej (globallærer) løb af med sejren. Quizzen omhandlede årstal og vigtige personer.

I denne uge har vi afholdt cykelrally, hvor alle de globale elever skulle deltage samt andre frivillige elever fra skolen. Det var et super godt initiativ, som løb godt af stablen. De elever der ikke havde lyst til at deltage i løbet, men gerne ville give en hånd med, hjalp til med sikkerheden. De indsamlede penge går til plantning af oliventræer i Palæstina. Der blev indsamlet et flot beløb på omkring 34.000 kr. En del af dagens undervisning gik også til opkrævning af penge fra vores sponsorer.

Udover cykelrally har vi også stået for en kagebod til gårsdagens forårskoncert. Pengene gik igen til plantning af oliventræer. Der var stor opbakning til kager og cookies, som faldt både i elevernes og gæsternes smag. Her blev der samlet ca. 2000 kr. ind. Det har alt i alt været en meget indbringende uge.

Efter opkrævning af sponsorpenge blev vi delt op i forskellige grupper, der arbejdede med forskellige opgaver. En af grupperne arbejdede med at lave et foredrag, som eleverne kan finde inspiration i, når de selv skal ud at holde foredrag. Foredraget handler primært om vores rejse, og virkeligheden i det vi har læst. Der blev også planlagt fortællerdag, som kommer til at foregår her på Nørre Nissum Efterskole d. 30 april, hvor alle er velkomne til at deltage. Formålet med fortællerdagen er at informere om vores oplevelser og konflikten. Til fortællerdagen vil der være forskellige workshops, lege og mulighed for lækker mad.

I dag blev der blandt andre ting arbejdet med advocacy, som handler om at sprede budskabet på kreative måder.

mandag den 13. april 2015

Så er hjemme igen

Vi er nu kommet rigtig godt hjem, og har mange oplevelse med hjem i ærmet. Vi brugte i dag tid på opfriskning af vores rejse. Vi skulle være sammen med vores rumbo, som vi boede med i Palæstina. Derefter skulle vi skrive vores oplevelser ned fra: Hebron, Tel aviv/Jerusalem, hjembesøg og vores bedste oplevelse. Vi skulle derefter dele vores tanker, med nogen fra det modsatte hold. Det rigtig spændende at få det modsatte holds oplevelser og tanker om deres tur, det var en god måde at dele det med hinanden på.

Vi brugte noget af vores tid på at finde sponsorere til cykelrally, vi ringede hjem til vores familie, naboer, venner og bekendte, så vi rigtig kan få nogle penge til oliventræer.

Efter de to første timer skulle vi bruge noget tid på at evalurere på rejsen. Vi fik et googledocs hvor vi alle kunne skrive inden i - et dokument til hold 1, og et til hold 2. I dokumentet skulle vi skrive hvad vi synes om de forkskellige ting vi oplevede på turen.

Til sidst blev vi inddelt i vores indsamlingningsgrupper "arbejd, arbejd", "cykelrally" og "hotel Nissum". Hotel Nissum er desværre blevet aflyst, da det var for tidspresset. Da der på tirsdag d. 14/4 bliver afholdt cykelrally, skulle eleverne som står for cykelrally, have styr på det sidste, så de er klar til i morgen. Arbejd arbejd planlagde boden til forårskoncerten og andre små opgaver, og hotel Nissum prøvede at finde på nye ideer til indsamling.

Vi skulle i dag tænke over ordene "hvad har det andet holds fortællinger fået mig til at tænker over"

onsdag den 25. marts 2015

Sidste dag

Al Walajah
I dag gik turen til Al Walajah, som ligger i et C-område, hvilket betyder at Israel har fuld kontrol over landsbyen. Byen ligger lige op af muren og en bosættelse, hvilke indskrænker landsbybeboernes muligheder for bygning, uddannelse og arbejdspladser. Israels plan er at bygge mur hele vejen rundt om Al Walajah, hvor der kun vil være en udgang for beboerne. Da landsbyen ikke har deres eget hospital og ikke har tilladelse til at bygge et, vil det have store konsekvenser fordi at checkpointet ved landsbyen vil kunne styre hvornår de kan forlade byen. Vi fik en tur i byen af en lokal beboer, og et medlem af Grassroots, hvor vi købte ind i den lokale kiosk og så det ældste oliventræ i verden, som menes at være 5000 år gammelt.
Dette var meget interessant og tankevækkende da vi oplevede livet og de problemstillinger konflikten har på C-områder. 
Workshop YMCA og JAI
Da vi kom hjem havde vi en workshop hos YMCA og JAI med både resten af det danske hold, og de palæstinensiske elever. Her fik vi et kort oplæg om hvordan international boykotting af Israel kan skabe pres på regeringen. Herefter skulle vi diskutere hvad vi kunne gøre for selv at hjælpe med at skabe en løsning på konflikten. Bagefter fortalte alle hold der var mixede elever fra Danmark og Palæstina deres ideer.
Alt i alt… En oplevelse for livet!
I nat går turen hjem til Danmark og vores familier. Det har været en kæmpe oplevelse og meget lærerigt, ingen af os havde været foruden. Nogle elever har kaldt rejsen for eksorbitant nogle for tankevækkende. Alt i alt, har det givet os et mere nuanceret blik på konflikten. Vi kan tage en rejse med hjem, som muligvis kan have betydning for forældre, venner og mest af alt os selv. Vi har mødt personer på begge sider med vidt forskellige synspunkter. Dette syntes vi har givet os det bedst mulige indblik i konflikten.
Unge skal vide at verden er skæv… og de kan gøre noget ved det!

Af Thomas Kjær Nørgaard og Anna Sofie Kiel Ørom

tirsdag den 24. marts 2015

Hold 1 besøger Jeriko


I dag har vi været i Jericho, hvor vi besøgte YMCA`s uddannelsescenter for unge palæstinensere. Skolen har elever fra hele Vestbredden. Uddannelsescenteret fungerer som en normal teknisk skole i Danmark.. Efterfølgende besøgte vi YWCA`s kontor i Jericho, som arbejder for kvinderettigheder, uddanner kvinder og hjælper dem med finde et arbejde. Her fik vi et oplæg om kvindernes rolle i konflikten. Begge besøg blev en del kortere end planlagt, da der gik fem kvarter inden de kunne stille op med en bus der fungerede. Den tid blev i stedet brugt på at nyde det gode vejr ved hotellet. Vi skulle også ifølge planen besøge en YMCA børnehave, men desværre kunne dette ikke lade sig gøre, pga. vores forsinkelse.

Og så når vi ikke at skrive mere - vi skal ud og spise traditionel aftensmad med palæstinenserne!

mandag den 23. marts 2015

Tel Aviv i to versioner...


Hold 1:
I dag har vi været på tur til Tel-Aviv, hvor vi startede dagen i Yad Hosmona, som er en by som finske kristne byggede efter 2. Verdenskrig, for at hjælpe Israel med at komme i gang med deres nyetablerede land. Her mødte vi Alon og Charlotte, som bor i Petah Tikva. Alon er jøde, og er født og opvokset i Israel, men hans bedsteforældre flygtede fra Yemen efter 2. verdenskrig, for at starte et nyt liv i Israel. Charlotte er født og opvokset i Danmark, og rejste som nyuddannet fysioterapeut til Israel for at få erfaring. Her forelskede hun sig i Alon, og senere blev de gift, og fik sønnerne Yonathan og Daniel.
De holdt et foredrag om, hvordan deres hverdag er, og hvad deres syn er på konflikten. Bagefter var vi på besøg i Yonathans klasse i Petah Tikva, hvor snakkede med hans om klassekammerater omkring deres hverdag og konflikten. Ved begge foredrag og møder blev vi overrasket over hvor villige og positive israelerne er til at finde en løsning på konflikten, og at de ikke var mere negative overfor det palæstinensiske folk. Vi vil også huske at vi var meget chokerede over, hvor lidt israelerne kender til undertrykkelsen af palæstinenserne i både Israel og Palæstina.
Derefter tog vi til Tel-Aviv, hvor vi skulle se og mærke bylivet, samt se steder der betyder meget for Alon og Charlottes liv. Efter vi havde været rundt i byen, tog vi hen til Nalaga´at Center, hvor vi fik en oplevelse ud over det sædvanelige. Vi skulle spise aftensmad i total mørke, hvor ikke engang kunne se sin egen hånd for sig. Dette var den oplevelse vi nok vil huske dagen mest for, fordi centret var et eksempel på at alle folkeslag kunne samles, enes og leve i harmoni med hinanden, selvom resten af deres folk er spillet fuldstændigt.
Dagen har været helt anderledes, fordi vi hørte det israelske folks syn på konflikten, og vi fik nogle oplevelser, som vi ikke vil kunne få andre steder i verden.

Programmet for hold 2 stod på foredrag på Peres Peace Center og snak og fortælling med den danske journalist Hans Henrik Fafner og senere den israelske journalist Haggai Matar. Vi har fået et meget bedre indblik i den israelske side af konflikten og om hvordan den israelske befolkning tænker om konflikten.

Peres Peace Center
Er en organisation som forsøger at bringe arabere og israelere sammen, det gør de ved f eks. At holde fodbold turneringer for børn, hvor holdene bliver blandet så der er både israelere og arabere på hvert hold. Udover det har de et program hvor de hjælper kritisk syge børn fra Gaza og Vestbredden og giver dem behandling i Israel udover det forsøger de at forbedre lægesystemet i Palæstina ved at uddanne palæstinensiske læger.

Hans Henrik Fafner
Hans Henrik er dansker men bor i Tel Aviv og har arbejdet med konflikten i 40 år. Hans Henrik har givet et godt indblik i hvordan det Israelske folk tænker og hvorfor de gør som de gør set med en udlændings øjne. Udover det har han fortalt om Tel Avivs historie og kultur.

Haggai Matar
Haggia er Israelsk Journalist. Han er militær nægter og røg 2 år i fængsel for at demonstrere mod værnepligten. Han er Journalist for et stats uafhængigt magasin der forsøger at give et mere neutralt blik af konflikten end de andre Israelske medier.   

Hebron med Breaking the Silence


I dag skulle vi til Hebron med Breaking the Silence. Som er en organisation, hvor gamle israelske soldater fortæller om deres oplevelser med det israelske militær. Vores guide havde været i det israelske militær i 3 år under besættelsen.
Hebron er en meget anderlede by, fordi den er delt op i to. Israelerne har besat den ene del af byen og fået stort set alle palæstinensere til at flytte ud, så der nu kun bor bosættere fra Israel. Den anden del af byen er stadig palæstinensisk og her bor der masser af palæstinensere. Ved grænsen mellem de to bydele, H1 og H2, er der checkpoints med israelske soldater. Alle kan komme igennem checkpointsene, men på den israelske side er der begrænsninger for palæstinenserne. Der er mange gader de ikke må færdes på. Derfor er gaderne helt tomme og H2 virker mest af alt som en spøgelsesby.
Vores guidede tur startede i H2, som er den forladte del af Hebron. Her fik vi historier om, hvordan palæstinenserne var blevet smidt ud af det israelske militær. Vores guide fortalte fx at det israelske militær kunne finde på at øve deres metoder på tilfældige palæstinensiske huse. De kunne finde på at gå ind i deres huse og lade som om de ville smide dem ud. Efter vores guide havde fortalt en masse om H2 gik vi ind i H1 for at få frokost. I H1 var der modsat H2 masser af liv og mennesker.
Da vi havde fået frokost tog vi tilbage til H2, hvor vi skulle op og høre om en organisation der hjalp de tilbageblivende palæstinensere i H2. Organisation hed ”Youth against Settlement” og var en ikke voldelig ungdomsorganisation.
Efterfølgende var vores guidede tur ved at være færdig og vi havde lidt fritid i Hebron. De fleste gik ind i de små palæstinensiske gader, hvor de tilbageværende butiksejere havde deres små butikker. På gaden, hvor de små butikker lå var der net over, fordi israelske bosættere der har bosat sig oven på butikkerne smed deres affald ned på palæstinenserne.
Da vi kom hjem skulle vi på hjemmebesøg ved palæstinenserne fra Beit Sahour. Først gik vi en tur sammen i Beit Sahour og bagefter tog vi på restaurant for at spise sammen. Efter vi havde fået noget at spise tog vi alle sammen ud til en af palæstinenserne for at hygge os. Vi viste dans fra begge lande og legede nogle forskelig lege.
Da klokken var 22 tog de fleste hjem for at møde palæstinensernes familier.
 

søndag den 22. marts 2015

Jerusalem og Folkekirkens Nødhjælp


I dag har vi haft en super spændende dag i Jerusalem. Vi har set byens forskelle med hensyn til befolkningsgrupper. Vi startede med en tur med Micha, hvor vi fik en guidet tur i Jerusalem. I går hørte vi om forskelle på religioner, hvor vi i dag hørte om forskelle i samfundet, hvor bl.a. menneskerettigheder var i fokus. Derefter spiste vi en falafel sandwich på et nærliggende falafel sted. 
Efterfølgende havde vi workshop med Folkekirkens Nødhjælp, som især arbejder med krænkelser af menneskerettigheder. Her havde vi først en workshop, hvor vi i små grupper arbejdede med ideer til formidlingsarbejdet, som venter i Danmark. Vi skulle lave små idepapirer til, hvordan vi kan formidle de ting, vi har oplevet videre til folk, som er interesserede i konflikten, familie og venner. Til sidst holdte Ane Sommer et PowerPoint oplæg omkring Folkekirkens Nødhjælps mærkesager og beskæftigelsesområder i Israel og Palæstina.
Dagens sidste programpunkt var et foredrag med journalist og rapporter i Israel Anne Hertzum. Hun fortalte og svarede på spørgsmål om det netop afsluttede valg i Israel. Valget blev vundet af Benjamin Netanyahu, som ellers var blevet dømt som taberen i meningsmålingerne, men til trods for de dårlige meningsmålinger vandt valget.
En lang dag med meget spændende information blev rundet af med aftensmad og reflections på hotellet.
I morgen venter en interessant dag i Tel Aviv.

lørdag den 21. marts 2015

Skolebesøg, Advocacy og hjemmebesøg



Dagen i dag startede med et skolebesøg. På en katolsk skole i Beit Sahour fik vi en præsentation om skolen af eleverne. Efterfølgende gav vi selv en kort præsentation af Danmark og Nørre Nissum efterskole. Det var  mors dag i dag, og skoletimerne var skiftet ud med en ceremoni, hvor vi oplevede en fremvisning af et traditionelt palæstinensisk bryllup - en sjov, anderledes og lærerig oplevelse.  

Efter besøget på skolen skulle vi, for at komme til Jerusalem, igennem et checkpoint. Til alles (selv Solvejs) overraskelse, var der ikke meget check over det point. Vi gik direkte igennem bippende metaldetektorer, uden så meget som et løftet øjenbryn fra de israelere der havde vagt.

Jerusalem er en by fyldt med forskellige indtryk! Byen består af mange forskellige folkeslag med forskellig kultur og religion. Guiden fortalte os at vi skulle lægge mærke til de mange israelske overvågningskameraer - de var overalt, især i de arabiske områder. I dag er det lørdag, og derfor er der sabbat for jøderne. Dette betød at alle de jødiske boder var lukkede, dog skabte de mange ivrige arabiske sælgere masser af liv i gaderne.

Om eftermiddagen tog vi den lokale bus ud til Folkekirkens Nødhjælps kontor i Jerusalem. Her lærte vi om advocacy, som er fortalerarbejde. Det handler i bund og grund om hvad vi kan gøre for at sætte fokus på konflikten, og samtidigt forholde os objektivt, når vi kommer hjem og skal fortælle om vores oplevelser.

Palæstinensernes ungdom
Du kører på vej hjem til din værtsfamilie, hvor sikkerhedsselen ikke er nødvendig og chaufføren muligvis ikke har kørekort. Dette betyder intet i Palæstina. Trafikken er meget mere voldsom end i Danmark. Folk bruger hornet uden tøven, og kører stærkt igennem byer, der er tætbefolket. De unge palæstinensere har playstation, mobiler og andet, men de er betydeligt mere børn end voksne i deres adfærd. F.eks. legen sandhed eller konsekvens topper i Palæstina, mens det var en leg der gik ud i fjerde i Danmark.

Hjemmebesøg
Familier der modtager en med åbne arme, kærlighed og masser af arabisk mad, oplever man i Palæstina. Man kunne godt mærke forskellen på rig og fattig, for dem der boede i A og C områderne. Husene var etage huse i de fattige områder, hvor både tante og onkel kunne bo i samme hus som en selv. Hvorimod andre boede i store villaer, som er på størrelse med et fint dansk hus. Vi blev tilbudt masser af mad, for det meste: pitabrød man kunne dyppe i mange forskellige arabiske specialiteter så som, humus, olivenolie og krydderier.

Hvordan lever palæstinensernes unge i forhold til os?
Palæstinensernes ungdom ligner meget den danske ungdom. De går til fester, i byen, ses med venner og spiller computerspil/playstation. Den mest markante forskel er respekten for andre mennesker, f.eks. når læren siger noget eller der bliver givet en besked, kan de finde på at snakke i mobil, forlade lokalet eller bare snakke løs, og ikke være opmærksom. Hvorimod vi i Danmark har meget mere respekt for den, der taler.

fredag den 20. marts 2015

Oliventræsplantning og besøg i 2 flygtningelejre


Dagen i dag har vi brugt på at plante oliventræer for palæstinensiske bønder sammen med de palæstinensiske unge. At være ude på marken omringet af bosættelser, fik os til at se realiteterne i øjnene. Det, vi har hørt om hele året, kom lige pludselig tæt på. Det er jo nødvendigt at vi planter træerne, for at de israelske bosættere ikke overtager jorden. Den kombinerede arbejdskraft af palæstinensere og danskere gjorde at arbejdet gled let, og vi fik plantet omkring 500 træer.
Vores eftermiddag gik på en bustur fyldt med indtryk, vi besøgte muren, som på mange måder minder om berlinermuren, den største forskel er, at det her foregår lige nu, hvor berlinermuren er historie.  Vi så, hvordan bosætterne udvidede deres jord og bland andet byggede et hospital kun for dem. Det var skræmmende at se, hvordan internationale love bliver brudt, bogstaveligt talt lige for næsen af os. Flygtningelejren Aida-Camp fuldendte vores rundtur med en guidet rundvisning inde i lejren. Lejren er 200*400 meter stort og der bor ca. 5.800 mennesker. I løbet af de 67 år lejren har eksisteret er den ikke blevet større, deres eneste mulighed for at udvide er at bygge i højden. Gaderne er smalle og husene er skæve. Nøglen, som repræsenterer flygtningenes standpunkt med sloganet ”The Key of Return”, gemmer på alt deres håb og  skaber et fællesskab, hvor drømmen om at vende tilbage. Holdninger blandt de globale er meget spredte, hvor nogle ikke forstår, hvorfor de ikke kæmper for at se fremad og skabe et nyt liv, der hvor de er og egentligt bare tænker: ”se realiteterne i øjnene og få noget ud af jeres liv”, mens der også er nogle, der sagtens kan se, hvorfor de stadig vil kæmpe for de rettigheder, der blev frataget deres forfædre.
Alt i alt har dagen i dag efterladt os med stof til eftertanke og en bredere forståelse af levevilkårene, som palæstinenserne lever under.

torsdag den 19. marts 2015

Endelig er vi her!



Efter en lang rejse, landede vi i Beit Sahour klokken 05.00.  Alle var trætte og trængte til et par timers søvn.
Da vi vågnede holdte der en bus udenfor hotellet, som kørte os til Betlehem. Her havde vi den første smagsprøve på det palæstinensiske mad. Der strømmede tallerkner med forskellige retter ind på bordene. Alle smagte på maden, nogle mere positive end andre.  Herefter besøgte vi fødselskirken, hvor vi fik en guidet tur.  Man mærkede tydeligt forskellen på betydningen af kirken. Efter den guidede tur, kørte bussen os til YMCA i Beit Sahour, hvor vi for første gang mødtes med de palæstinensiske unge, her fik vi en overvældende velkomst. Da vi kom op af trappen, stod de alle og klappede og jublede af os. Dette kom som en overraskelse. Vi havde en rigtig god dag med icebreakers, sport og rundvisning med de meget energifulde palæstinensere. Vi sluttede dagen af med at spise sammen med de unge, hvor vi fik snakket en masse på kryds og tværs.
Det er spændende at vende sig til den anderledes kultur. F.eks. glemmer de at putte toiletpapiret i spanden ved siden af i stedet for i toilettet.
Alt i alt har vi haft en dejlig og spændende første dag, og vi ser frem til de næste.

mandag den 16. februar 2015

I dag startede vi med at blive delt op i tre grupper., som skal indsamle penge på hver sin måde. I den ene gruppe, skulle vi arrangere Hotel Nissum, som finder sted i maj. I arbejd arbejd gruppen arrangerede de en kulturaften, som foregår mens vi er i Palæstina. I den tredje gruppe arrangerede de cykel rally. I alle grupper legede vi også en leg, hvor man skulle få en rytme med en bold til at køre uden, at snakke sammen. 

I de sidste 2 timer blev vi delt på i tre nye grupper. I de forskellige grupper lærte man bl.a. noget arabisk, lærte og pakke og begå os i Palæstina. Vi lærte også hvordan man skal møde et nyt menneske med åbne arme.

Nu er der kun 6 uger til at vi sidder i Palæstina, og vi glæder os helt vildt :-)


Skrevet af Simon og Sille

torsdag den 29. januar 2015

Torsdag d. 29/1 

I dag startede vi med, at afslutte vores emner der omhandler bosættelser og muren. Dette foregik i 2 grupper. Derefter skulle vi selv vælge et emne, som vi ville fordybe os i.

De der havde om bosættelser fandt ud af meget af det faktuelle, eks. hvad er en bosættelse? Hvorfor laver man bosættelser? Hvordan ser en bosættelse ud? osv. Vi fandt ud af, at der bor ca. 500.000 israelere ulovligt på Palæstinensisk jord. Israelerne gør det, fordi de vil have magten over Vestbredden, så derfor bosætter flere jøder sig, i håb om at drive palæstinenserne ud, og overtage Vestbredden. Når en jøde først har bosat sig på et palæstinensisk område, er det umuligt for palæstinenserne at få området tilbage.

De der havde om muren, fandt ud af hvor store konsekvenser muren har, for den enkelte person. Vi så bl.a. et kort klip, som fulgte nogle palæstinensere, som skulle igennem checkpoints, for at komme på arbejde eller i skole. Efter muren er blevet sat op, kan palæstinenserne have mistet både familiemedlemmer og deres jord, fordi der er kommet en mur imellem dem.


Vi sluttede af med at vælge et emne, som vi skulle fordybe os i. Dette skulle foregå selvstændigt. Vi sluttede af med, at lave en lille præsentation for hinanden. Man endte ud med at vide meget mere om det selvudvalgte emne, men blev også sat ind i det andre emner.