Global Teenager 2014/2015

Global Teenager 2014/2015

torsdag den 19. marts 2015

Endelig er vi her!



Efter en lang rejse, landede vi i Beit Sahour klokken 05.00.  Alle var trætte og trængte til et par timers søvn.
Da vi vågnede holdte der en bus udenfor hotellet, som kørte os til Betlehem. Her havde vi den første smagsprøve på det palæstinensiske mad. Der strømmede tallerkner med forskellige retter ind på bordene. Alle smagte på maden, nogle mere positive end andre.  Herefter besøgte vi fødselskirken, hvor vi fik en guidet tur.  Man mærkede tydeligt forskellen på betydningen af kirken. Efter den guidede tur, kørte bussen os til YMCA i Beit Sahour, hvor vi for første gang mødtes med de palæstinensiske unge, her fik vi en overvældende velkomst. Da vi kom op af trappen, stod de alle og klappede og jublede af os. Dette kom som en overraskelse. Vi havde en rigtig god dag med icebreakers, sport og rundvisning med de meget energifulde palæstinensere. Vi sluttede dagen af med at spise sammen med de unge, hvor vi fik snakket en masse på kryds og tværs.
Det er spændende at vende sig til den anderledes kultur. F.eks. glemmer de at putte toiletpapiret i spanden ved siden af i stedet for i toilettet.
Alt i alt har vi haft en dejlig og spændende første dag, og vi ser frem til de næste.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar