Oliventræsplantning og besøg i 2 flygtningelejre

Dagen i dag har vi brugt på at plante oliventræer for palæstinensiske bønder sammen med de palæstinensiske unge. At være ude på marken omringet af bosættelser, fik os til at se realiteterne i øjnene. Det, vi har hørt om hele året, kom lige pludselig tæt på. Det er jo nødvendigt at vi planter træerne, for at de israelske bosættere ikke overtager jorden. Den kombinerede arbejdskraft af palæstinensere og danskere gjorde at arbejdet gled let, og vi fik plantet omkring 500 træer.

Vores eftermiddag gik på en bustur fyldt med indtryk, vi besøgte muren, som på mange måder minder om berlinermuren, den største forskel er, at det her foregår lige nu, hvor berlinermuren er historie.  Vi så, hvordan bosætterne udvidede deres jord og bland andet byggede et hospital kun for dem. Det var skræmmende at se, hvordan internationale love bliver brudt, bogstaveligt talt lige for næsen af os. Flygtningelejren Aida-Camp fuldendte vores rundtur med en guidet rundvisning inde i lejren. Lejren er 200*400 meter stort og der bor ca. 5.800 mennesker. I løbet af de 67 år lejren har eksisteret er den ikke blevet større, deres eneste mulighed for at udvide er at bygge i højden. Gaderne er smalle og husene er skæve. Nøglen, som repræsenterer flygtningenes standpunkt med sloganet ”The Key of Return”, gemmer på alt deres håb og  skaber et fællesskab, hvor drømmen om at vende tilbage. Holdninger blandt de globale er meget spredte, hvor nogle ikke forstår, hvorfor de ikke kæmper for at se fremad og skabe et nyt liv, der hvor de er og egentligt bare tænker: ”se realiteterne i øjnene og få noget ud af jeres liv”, mens der også er nogle, der sagtens kan se, hvorfor de stadig vil kæmpe for de rettigheder, der blev frataget deres forfædre.

Alt i alt har dagen i dag efterladt os med stof til eftertanke og en bredere forståelse af levevilkårene, som palæstinenserne lever under.