Global Teenager 2014/2015

Global Teenager 2014/2015

torsdag den 21. maj 2015

En tidligere udenrigsminister kiggede forbi


Torsdag d. 23. april slog Villy Søvndahl et smut forbi Nørre Nissum Efterskole i en times tid for bl.a. at fortælle og udtrykke sine holdninger om konflikten mellem Israel og Palæstina, der hærger i Mellemøsten.
Besøget lød på halvanden times foredrag for de forskellige efterskoleelever, der indgår i det valgfrie projekt Global Teenager, som tager udgangspunkt i at give unge indsigt i den mellemøstlige konflikt, for at de på længere sigt, erfarer og får øjnene op for at verden er skæv og ikke just altid er en dans på røde roser.
Efter skoleprojektets rejse til Palæstina og Israel i marts måned har eleverne bl.a. arbejdet meget med de forskellige samfundsproblemer, kulturoplevelser og indtryk de fik og oplevede under turen.
Besøgets indholdDa Villy Søvndahl efterfølgende besøgte efterskolen en torsdag formiddag, startede han foredraget ud med at opridse konfliktens historie og samtidig give en politisk synsvinkel på konflikten. Her fortalte han bl.a. om USA og EU’s rolle. Det gav en klar opfattelse af, hvor svært det kan være at løse en konflikt, for at begge parter kan fungere. Villy kom også med forskellige mulige løsningsforslag, deriblandt ideen om en 2-statsløsning. Derudover fortalte han også om den internationale påvirkning af konflikten, mens han også dykkede ned i specielt Danmarks rolle i konflikten, hvilket bl.a. bød på forklaringer om boykotning af israelske bosætteres varer. Han besvarede både personlige såvel som faktuelle spørgsmål fra elevernes side.
Afslutning
Besøget blev sluttet af med en stor tak for Villys besøg, hvor Nørre Nissum Efterskole havde købt et æbletræ til gengæld for oplægget.

Af Anna Sofie Kiel Ørom og Ida Villensgaard, elever på Nørre Nissum Efterskole.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar