Global Teenager 2014/2015

Global Teenager 2014/2015

torsdag den 4. december 2014


I onsdags kom vores længe ventede besøg fra Palæstina. Efter de havde rejst i godt 30 timer, fik de en rundvisning på skolen og blev introduceret for de globale. Herefter var der ikke det helt store program, da de var meget trætte.
Timerne torsdag startede ud med en ryste sammen leg, hvor vi derefter skulle ud i 3 workshops. Den første workshop var med de fire palæstinensere, hvor de fortalte om livet og hverdagen i Palæstina. De fortalte om nogle enkelte episoder fra hverdagen. Det var nogle chokerende historier, da vi ikke havde forventet at det var så voldsomt. De fortalte at palæstinensere, uden grund, blev skudt ned af israelerne. F.eks. fortalte de om en mand, som havde stået i hans eget køkken og lavede mad, da der pludselig kom en israeler og skød ham. Vi var slet ikke klar over at uskyldige mennesker led så meget under konflikten.
Den anden workshop var med Gritt fra Folkekirkens nødhjælp. Hun fortalte om organisationen, og om hvad de gjorde for at hjælpe til ved konflikten. Samtidig fortalte hun også om nødhjælp generelt. Hun fortalte om en palæstinenser som, uden tilladelse, havde bygget et toilet i hans hus. Selvom man ejer grunden skal man altid spørge om tilladelse, men manden var godt klar over, at hvis han spurgte fik han ikke lov. Nu lever manden hver dag i frygt for at israelerne kommer og nedlægger hans grund. Han tør ikke forlade huset, så han for andre til at købe ind for sig.
Den tredje workshop var med Ibrahim, som fortalte om organisationen JAI. Han fortalte om kampagnen "Keep Hope Alive", som er en kampagne hvor man planter oliventræer, for at palæstinenserne kan beholde deres jord. Det er en af de ting vi skal hjælpe med, når vi skal til Palæstina.
Da de tre workshops var færdige, blev vi delt ind i mindre grupper, hvor vi skulle komme på tre spørgsmål, som vi efterfølgende skulle stille til henholdsvis Ibrahim, Gritt eller de fire palæstinensere. Nogle af spørgsmålene der blev stillet var, "Do you wish you were born in another country?" og "Should a solution be fair for all, or should it be one sided?".
Alle globale er blevet testet i deres evner indenfor engelsk, da vi de her dage har skulle snakke engelsk, når palæstinenserne har været tilstede. For nogen har det været en større udfordring end for andre.


















Skrevet af Melanie og Mette K

Ingen kommentarer:

Send en kommentar