Global Teenager 2014/2015

Global Teenager 2014/2015

mandag den 22. september 2014

Retten til landet

Denne global time forløb med opsamling af jødedommen og zionismen, som vi havde haft om de forrige gange. Zionister er dem, der går ind for at jøderne skal have deres eget land, og der er både religiøse og politiske zionister, som går ind for noget forskelligt.
Bedende jøde med sit bederem
Vi gik også mere i dybden om, hvem der har den egentlige ret til landet, hvad enten om man ser på det religiøst eller mere politisk.

Under 1. Verdenskrig kæmper briterne og franskmændene mod tyrkerne og tyskerne. Samtidig med det kæmper de også en krig i Mellemøsten, hvor de her sender Lawrence of Arabia ind til araberne. Her skal han samle en hær til at bekæmpe tyrkerne, og lover til gengæld landet Palæstina. Der er dog den detalje, at briterne allerede på det tidspunkt har lovet Palæstina til jøderne, og derfor opstår der en konflikt mellem jøderne og araberne, om hvem der skal have landet.

Vi fandt altså frem til mange forskellige svar, som leder hen til nye spørgsmål. Hvem synes du, har ret til Palæstina?

Blandt dagens tanker var nogle af de udvalgte:
”I dag tænker jeg, at det er umuligt at sige, hvem der skal gøre noget ved konflikten, så der kommer fred i landet.”
”I dag tænker jeg, at der umuligt kan være et svar på konflikten, fordi der er sket så mange forskellige ting, hvor begge parter har gjort noget dumt.”

”I dag tænker jeg, at det er svært at finde ud af, hvem der har rettigheden til landet Palæstina.”

På dette link kan du se, hvordan udviklingen af magthaverne har været gennem tiderne:

Af Kathrine Helligsø og Camilla Toustrup

Ingen kommentarer:

Send en kommentar